Historien bag IR SQUAD og EVOTAG

EVOTAG er opfundet af Lars Fogtmann Sønderskov og Jack Søgaard.

Sammen startede de to ingeniører iværksætter-selskabet IR Squad i efteråret 2017 baseret på konceptet om et enklere lasertag-system med tæt på professionelle specifikationer, men til langt mere fair priser. Og for at sætte barren endnu højere ville man så godt som muligt genskabe skydespils-oplevelsen i den virkelige verden.

Efter små to år som bootstrappere er EVOtaggerne fra og med Oktober 2019 bragt fra egentlig idé til reel produktlancering sammen med et fantastisk team, der hjælper med alt fra mekanisk design, elektronisk design over produktion og opsætning i Kina, og lager i Nordsjælland.

I foråret 2021 har vi fundet vores første investorer og begynder nu at skalere vækstrejsen, samt supplerer holdet med en erfaren marketing-mand og en gedigen salgsprofil, der sammen skal være med til at løfte EVOTAG til helt nye højder.

2021 markerer også et skift i vores digitale identitet, hvor EVOTAG fremover bliver det navn du kan kende os på. Vi synes det gav bedre mening at tage udgangspunkt i vores produkt, EVOtaggeren og det at spille EVOTAG. Til tider kunne vores gamle navn, IR Squad misforstås, og det var ikke klart for alle, at “IR” stod for forkortelsen “Infra-Rød”.